--- title: "Historien fortsat" date: "2026-09-14" created: "2026-09-14" --- [Hjem](https://nibevarmevaerk.dk/) [Information](https://nibevarmevaerk.dk/information) [Historie](https://nibevarmevaerk.dk/information/historie) [Historien fortsat](https://nibevarmevaerk.dk/information/historie/historien-fortsat) # Historien fortsat ## **Nibe Varmeværk – en historie om fællesskab, udvikling og sikker varme** Historien om Nibe Varmeværk begynder i en tid, hvor opvarmning af boligen var noget ganske andet end i dag. I begyndelsen af 1960’erne havde mange familier stadig kakkelovne, kaminer eller centralvarmeanlæg, som blev fyret med kul, koks og cinders. Brændslet skulle bæres ind i sække og spande, mens asken bagefter skulle bæres ud igen. Tanken om en fælles fjernvarmeforsyning var derfor både moderne og fremsynet. Den ville gøre hverdagen lettere for byens borgere og samtidig skabe en mere effektiv varmeforsyning. #### **De første tanker om fjernvarme** Allerede i april 1958 blev medlemmerne af Nibe Grundejerforening orienteret om mulighederne for at etablere en moderne fjernvarmecentral. Her præsenterede man både de tekniske muligheder og den samfundsøkonomiske betydning af en fælles varmeforsyning. I januar 1961 blev planerne for alvor præsenteret for byens grundejere. Interessen var stor. I første omgang tilsluttede 144 husstande sig projektet, og den 20. marts blev der afholdt et stort orienteringsmøde på Hotel Nibe med omkring 300 deltagere. På mødet gennemgik initiativtagerne de tekniske og økonomiske forhold. Der blev også spurgt ind til, om etableringen kunne skabe arbejde til byens lokale håndværkere. Det var et vigtigt spørgsmål i en periode med høj arbejdsløshed. Opbakningen voksede hurtigt, og inden den stiftende generalforsamling havde mere end 200 forbrugere tegnet kontrakt om tilslutning. #### **Den stiftende generalforsamling** Torsdag den 13. april 1961 blev den stiftende generalforsamling afholdt på Turisthotellet. Her blev Nibe Varmeværk A.m.b.a. formelt etableret som et forbrugerejet andelsselskab. På dette tidspunkt havde 206 husstande tilmeldt sig. Det var omtrent det antal, som man vurderede nødvendigt for at gøre projektet økonomisk rentabelt. Olaf Kjeldgaard blev valgt som varmeværkets første formand. Den øvrige bestyrelse bestod af Th. Carlslund, Ejvind Nedergaard, Anker Poulsen og J. Skjøtt Hedegaard. Kort tid efter konstituerede bestyrelsen sig og gik i gang med den omfattende opgave. Der skulle købes grund, optages lån, indhentes tilbud og planlægges både varmecentral og ledningsnet. Bestyrelsen arbejdede hurtigt, fordi målet var at levere varme allerede den kommende vinter. #### **Den første varmecentral på Hovvej** Varmeværket købte en grund ved Hovvej for 5.000 kroner. I sensommeren 1961 gennemførte man licitationen på byggeriet. De samlede håndværkerudgifter blev anslået til 94.339 kroner. Hertil kom blandt andet skorsten, målerarbejde og elinstallationer. Gravearbejdet til ledningsnettet begyndte allerede i august. Arbejdet gav trafikproblemer i byen gennem store dele af 1962. Særligt i Voldborggade og Fjordgade var gravearbejdet omfattende. De gamle huse og smalle gader gjorde arbejdet vanskeligt, men projektet skred frem. Varmecentralen blev udstyret med en tank, der kunne rumme 50.000 liter olie. Bestyrelsen indgik sin første oliekontrakt til en pris på 122 kroner pr. ton. Den 1. januar 1962 blev der trykket på startknappen. Som lovet begyndte varmen at strømme gennem rørene til de første forbrugere i Nibe. #### **Fjernvarmen voksede sammen med byen** De første forbrugere kom især fra den gamle bydel, men i takt med at Nibe voksede, fulgte fjernvarmen med. Nye boligområder skød op omkring byen. Kvarterer ved blandt andet Møllevej, Skal Plantage og Blomsterkvarteret blev efterhånden koblet på ledningsnettet. Fra de oprindelige 206 tilmeldte forbrugere voksede varmeværket støt. I 1981 havde værket omkring 820 forbrugere. I december 1988 kunne Nibe Varmeværk byde forbruger nummer 1.000 velkommen. Ved 30-årsjubilæet var omkring 1.100 forbrugere tilsluttet. På dette tidspunkt omfattede fjernvarmenettet cirka 30 kilometer hovedledninger. Når stikledningerne til de enkelte ejendomme blev regnet med, var den samlede rørlængde omkring 75 kilometer. #### Fra oliekedel til naturgas og kraftvarme Gennem årene ændrede både energipriserne, miljøkravene og den danske energipolitik sig. Oliekriserne viste, hvor sårbar en varmeforsyning kunne være, hvis den var afhængig af én energikilde. Nibe Varmeværk gik derfor over til naturgas og begyndte at undersøge mulighederne for at kombinere varmeproduktionen med elproduktion. På generalforsamlingen den 10. oktober 1989 besluttede forbrugerne at flytte produktionen fra den gamle varmecentral til et nyt kraftvarmeværk. Den første spadestik blev taget den 28. marts 1990, og transmissionsledningen blev påbegyndt den 19. april. Fra den 21. september 1990 leverede varmeværkets egne kedler varme fra den nye central. Den 1. marts 1991 begyndte den regelmæssige produktion af både el og varme. Det nye kraftvarmeværk havde fem gasmotorer. Hver motor producerede elektricitet gennem en generator, mens varmen fra motorernes kølevand, smøreolie og udstødningsgas blev udnyttet til fjernvarme. Anlægget kunne samlet levere omkring 8 MW varme fra motorerne. Hertil kom kedelanlægget, som fungerede som reserve og spidslast. Den samlede virkningsgrad for el- og varmeproduktionen var oplyst til cirka 91 procent. #### Den første store akkumuleringstank Kraftvarmeværket blev også opført med en akkumuleringstank på 3.000 m³. Tanken var cirka 23 meter høj og gjorde det muligt at adskille tidspunktet for elproduktionen fra tidspunktet for varmeforbruget. Når elprisen var gunstig, kunne motorerne producere el og samtidig fylde tanken med varmt fjernvarmevand. Den lagrede varme kunne derefter bruges senere på dagen eller i weekenden. Princippet var dengang en vigtig del af kraftvarmeproduktionen. Det samme princip får nu en ny og endnu vigtigere rolle i fremtidens elektrificerede varmeproduktion. #### Nibe Varmeværk i dag I dag forsyner Nibe Varmeværk cirka 2.300 forbrugere. Produktionsanlæggene omfatter blandt andet gasmotorer, gaskedel, elkedel og varmepumper. Samtidig moderniserer varmeværket forsyningsnettet. Udskiftningen af alle forbrugsmålere er påbegyndt. De nye målere leverer bedre driftsdata og gør det muligt tidligere at opdage unormalt vandforbrug eller tegn på lækage hos den enkelte forbruger. Det giver varmeværket mulighed for at kontakte forbrugeren hurtigere og kan være med til at begrænse vandskader, varmetab og unødige udgifter. #### En ny epoke med CO₂-varmepumper Nibe Varmeværk står nu foran endnu et stort teknologisk skifte. Der opføres en ny varmepumpebygning med to Fenagy CO₂-varmepumper. De får en samlet varmeeffekt på 5,6 MW og optager energi fra udeluften gennem 14 udendørs fordampere. Varmepumperne skal gøre det muligt at producere en større del af varmen ved hjælp af elektricitet og energi fra luften. Dermed bliver varmeproduktionen mindre afhængig af naturgas. Anlægget bliver forberedt til yderligere to varmepumper, så kapaciteten senere kan udvides uden en omfattende ombygning. Som en del af projektet opføres også en ny akkumuleringstank på 4.000 m³. Tanken skal lagre varme, når strømmen er billig, og varmepumperne kan producere effektivt. Den lagrede varme kan derefter sendes ud til forbrugerne, når varmebehovet er højt, eller når elprisen gør det mindre attraktivt at køre varmepumperne. #### Samme opgave – nye produktionsformer Der er sket meget siden den første varmecentral på Hovvej blev startet i januar 1962. Værket er gået fra olie og kulfyrede boliger til naturgas, kraftvarme, elkedel og store varmepumper. Antallet af forbrugere er vokset fra godt 200 til cirka 2.300. Ledningsnettet er udbygget, styringen er blevet digital, og varmeproduktionen kan tilpasses energipriserne langt mere præcist end tidligere. Alligevel er den grundlæggende opgave den samme som ved stiftelsen i 1961: at sikre Nibe en stabil, effektiv og økonomisk ansvarlig varmeforsyning. Nibe Varmeværks historie er derfor ikke alene en fortælling om kedler, motorer, rør og varmepumper. Det er historien om et lokalt fællesskab, der gennem mere end seks årtier har truffet langsigtede beslutninger og løbende tilpasset varmeforsyningen til en verden i forandring.